Mulighed for friplads
Jeg ønsker, at livshistorieterapi også skal være tilgængeligt for personer, som af økonomiske årsager ikke har mulighed for selv at finansiere forløbet. Derfor tilbyder jeg 1-2 gratis forløb pr. kvartal.
Rammer for fripladsen
– Forløbet er identisk med det fulde program: 5 x 1,5 time.
– Der ydes fuld diskretion, og du indgår i praksisen på fuldstændig lige fod med betalende klienter.
– Ved tildeling af pladsen vil jeg spørge ind til baggrunden til at du søger friplads. Der er ikke noget rigtigt eller forkert svar til dette, og ingen bestemt målestok, som du bliver holdt op imod. Jeg vil bare gerne høre dine refleksioner omkring det.
Hvordan ansøger du?
Hvis du ønsker at komme i betragtning til en friplads i det kommende kvartal, er du velkommen at udfylde nedenstående formular. Alternativt kan du sende en kort mail til mig på kontakt@dovendyret.dk, hvor du skriver 10-15 linjer om dig selv, din situation, og hvorfor du ønsker netop dette forløb.
Bemærk: Hvis pladserne i det igangværende kvartal er besat, vil du få besked herom, og du er velkommen til at søge igen til næste kvartal.
