Psykoterapi
Første skridt i at kunne gøre noget ved et problem er at blive bevidst om at det er der. Det skridt er du sandsynligvis allerede igennem. Men måske er du gået i stå her. At komme videre og gøre noget aktivt for at løse sine problemer kan være svært – og meget utrygt.
Ved at tage dit problem op i psykoterapi bliver du nænsomt og med stor indføling hjulpet til at kigge grundigt på problemet og finde veje til at komme igennem og videre. Du står ikke alene, men bliver set, hørt og forstået i din personlighed, din livshistorie og i dine dybe eksistentielle behov.
At gå i psykoterapi kan være intensivt berigende og rent af livsforændrende, men også stærkt udfordrende. Det kræver mod at lytte til sine egne tanker og at mærke sine følelser i des rene former. Jeg støtter dig med ro, god tid og kærlig opmærksomhed og gør mit yderste for at du kan føle dig tryg.

Eksempler på problemer
– Stress
– Misbrug/afhængighedsproblematikker
– Udfordringer i det psykiske arbejdsmiljø
– Selvtvivl
– Grænsesætning
– Skilsmisse/kærlighedsproblematikker
– Livskriser/identitetskriser
– Eksistentielle funderinger/tomhedsfølelse
